ENG
NYHEDSBREV

KATEGORIER

Tvprisens kategorier fastlægges af Tvprisens executive udvalg. Udvalget bestræber sig på løbende at sammensætte kategorierne således, at de afspejler tv-branchens udvikling.

Nedenstående kategorier er for Tvprisen, som holdes lørdag d. 26. januar 2019 i Tivoli Congress Center. 

1.  Bedste Nyhedshistorie 14.Bedste Underholdning
2.  Bedste Aktualitetsprogram 15.Bedste Satire/Comedy
3.  Bedste Sportsprogram 16.Bedste TV Serie
4.  Bedste Børneprogram 17.Bedste Event
5.  Bedste Dokumentar 18.Bedste indhold på flere platforme
6.  Bedste Faktaserie 19.Bedste Online Format
7.  Bedste Crime 20.Årets Vært Fakta
8.  Bedste Reportageserie 21.Årets Vært Underholdning
9.  Bedste Factual Entertainment 22.Årets Nyskabelse Fakta
10.Bedste Karakterdrevne serie 23.Årets Nyskabelse Underholdning
11.Bedste Konkurrencedrevne Realityserie 24.Årets Otto
12.Bedste Livsstilsprogram 25.Seerprisen
13.Bedste Gameshow   

 

Har du spørgsmål til Tvprisens kategorier, kontakt redaktør Maria Lyngsø Hougaard 

KATEGORIBESKRIVELSER    Download pdf med kategorioversigt samt beskrivelser.

 

1. Bedste Nyhedshistorie
Prisen tildeles en betydningsfuld nyhedshistorie. Udover at være en dagsordensættende afsløring skal det være en velfortalt og skarp nyhedshistorie skabt til tv. Det skal være et enkeltstående nyhedsindslag, der ikke må være klippet ud af en lang dokumentar. F.eks. "Meningitis-dødsfald" eller "Udstillet på nettet". Indsend indslaget, som bragte nyhedshistorien første gang.

2. Bedste Aktualitetsprogram
Prisen gives til nyhedsrelaterede magasin-, debat-, forbrugs-, kultur- og aktualitetsprogrammer. F.eks. ”21 Søndag" eller "Operation X”. Programserien vurderes ud fra én enkelt episode.

3. Bedste Sportsprogram
Kategorien dækker alle sportsrelaterede programmer fra live- og highlight-dækning af sportsevents til sportsmagasiner. F.eks. ”EM i kvindefodbold" og "Tour de France Studiet”.

4. Bedste Børneprogram
Enkeltstående program eller afsnit af en serie børne- og ungdomsprogrammer der har børn som primær målgruppe. F.eks. ”Bidt, brændt og stukket" og "Klassen".

5. Bedste Dokumentar
Enkeltstående dokumentar produceret til tv eller korte dokumentarserie. F.eks. ”Dem Vi Var” og ”Last Men in Aleppo”. Hovedproducenten skal være dansk. Dokumentarserier vurderes ud fra ét enkelt afsnit og må maksimalt bestå af 3 afsnit.

6. Bedste Faktaserie
Traditionelle dokumentariske faktaserier, som består af mere end et program, og som har en sammenhæng pga. en ensartet fremgangsmåde, enten gennem narrativ, emne eller tematisk udvikling. F.eks. ”De brændte børn" og "Historien om Danmark”. Programserien vurderes ud fra én enkelt episode. Bemærk at korte dokumentarserier på 1-3 afsnit kan indstilles i Bedste Dokumentar. 

7. Bedste Crime
Programmer og serier, der omhandler krimigenren. Både reportageserier, aktualitetsprogrammer og faktaserier kan komme i betragtning fx ”Morderen på den hvide hest" og "Unge i nattens klør". Fiktionsserier er undtaget fra kategorien og skal indstilles i Bedste Drama. Programserier vurderes ud fra én episode.

8. Bedste Reportageserie
Docusoaps og følgereportageserier, hvor programmet tager seerne med ud i virkeligheden og følger enkelte personers liv eller skildrer livet på eller omkring en arbejdsplads, en institution el.lign. F.eks. ”52 dage som hjemløs" og "Auktionshuset”. Programserien vurderes ud fra én enkelt episode.

9. Bedste Factual Entertainment
Programserier hvor deltagerne er castet og grebene ofte stærkt formaterede. Programmerne tager gerne problemstillinger op og anviser løsninger på dem.F.eks. ”Billet til kærlighed" og "Petra elsker sig selv”.

10. Bedste Karakterdrevne Serie
Faktuelle underholdende programserier hvor en enkelt hovedperson eller en gruppe af hovedpersoner og eventuelle familiemedlemmer eller venner er omdrejningspunkt. Programmerne drives frem af hovedkarakterernes personlighed og oplevelser. F.eks. ”Familien fra Bryggen" og "Prinsesser fra Blokken".

11. Bedste Konkurrencedrevne Realityserie
Programserier der iscenesætter virkeligheden på en underholdende, tilrettelagt og ikke-dokumentarisk måde ved direkte at påvirke begivenheder gennem indførelse af spilleregler, placering i kunstige arenaer el.lign. og ved aktivt at udvælge deltagerne, placere dem i hold og lade dem konkurrere mod hinanden. F.eks. ”Alene i Vildmarken" og "Paradise Hotel”.

12. Bedste Livsstilsprogram
Faktuelle, underholdende programserier om hvordan vi lever og indretter os. Det kan være programmer om bolig, mad, sundhed, gør-det-selv, livsstil, rejser og kan indeholde et konkurrencedrevet element. F.eks. ”Luksusfælden” og ”Nybyggerne”. Programserien vurderes ud fra én enkelt episode.

13. Bedste Gameshow
Programmer baseret på en leg eller konkurrence, hvor hold konkurrerer mod hinanden. Oftest er der tale om studieproduktioner. Eksempler: ”5. Halvleg” og ”Studie 5”. Programserien vurderes ud fra én enkelt episode.

14. Bedste Underholdning
Underholdningsprogrammer som eksempelvis variety shows og udskilningskonkurrencer, men også underholdning med reality elementer, hvor reality elementet ikke dominerer. F.eks. ”Dagens Mand" og "X Factor”.

15. Bedste Satire/Comedy
Prisen gives tilcomedy- eller satireproduktioner. F.eks. ”Quizzen med Signe Molde" og "Dybvaaaad”.

16. Bedste TV Serie
Prisen gives til dramaproduktionerlavet til tv. F.eks. ”Gidseltagningen" og "Herrens Veje”.

17. Bedste Event
Enkeltstående tv begivenhed. F.eks. gallashows, prisuddelinger og indsamlingsshows som ”Dansk Fodbold Award" og "Knæk Cancer”.

18. Bedste Indhold på flere platforme
Prisen går til et program, som formår at involvere brugerne på én eller flere platforme udover tv, således at programmet har et liv udenfor tv-skærmen. Det handler ikke kun om tilstedeværelse på andre platforme og sociale medier, men om forvaltning af indhold og involvering af brugerne. Programmet skal således arbejde med brugerne og gøre brug af minimum ét nyt medie og/eller platform ud over tv til at udvikle, forlænge, supplere eller komplementere programmet og fortællingen. F.eks. ”Natholdet" og "Historien om Danmark”.

19. Bedste Online Format
Prisen hylder det indhold, som er skabt til tv-stationernes digitale platforme. Det handler om indhold, der udover at leve op til mange af de samme krav som tv, skaber brugerengagement, debat, ”kender-du-det” og WTF -øjeblikke. Indholdet kan fx være en spin-off serie fra et kendt tv-format eller et helt nyt program/univers, der lever digitalt. Det er indhold, der integrerer nettets formidlings- og fortællemæssige værktøjer, og fx gør brug af SoMe-platforme, memes, gif’er, thumbnails, grafikker osv. F.eks. "Hvis Grundtvig havde smartphone" og "Sat Af".

20. Årets Vært Fakta
Alle tv værter, der er værter på f.eks. reportage, fakta, crime, sport, nyheds- og dokumentarprogrammer kan indstilles. Prisen hylder årets bedste TV vært indenfor kategorien.

21. Årets Vært Underholdning
Alle tv værter, der er værter på f.eks. gameshows, livsstil, events, konkurrencedrevet reality, underholdning og satire/comedy kan indstilles. Prisen hylder årets bedste TV vært indenfor kategorien.

22. Årets Nyskabelse Fakta
Kategorien dækker helt nye danskudviklede faktuelle programmer, der er båret af, at de skildrer virkeligheden. Det kan f.eks. være reportage, fakta, crime, nyheds- og dokumentarprogrammer. Programmet må ikke være baseret på et udenlandsk koncept.Bemærk at det er tilladt at indstille programmer i denne kategori, der også er indstillet i én af de øvrige programkategorier. Eksempler på kategorien er ”Store danske videnskabsfolk" og "Historien om Danmark".
NB: I indstillingsprocessen skal der argumenteres for, hvad indstilleren mener, der er det nyskabende ved det indstillede program

23. Årets Nyskabelse Underholdning
Kategorien dækker helt nye danskudviklede programmer med fokus på det underholdende. Det kan f. eks. være gameshows, livsstil, events, konkurrencedrevet reality, underholdning, satire/comedy, TV serier osv. er inkluderet. Programmet må ikke være baseret på et udenlandsk koncept. Bemærk at det er tilladt at indstille programmer til denne kategori, der også er indstillet til én af de øvrige programkategorier. Eksempler på kategorien er f.eks. ”Tæt på sandheden" og "Boligkøb i blinde”.
NB: I indstillingsprocessen skal der argumenteres for, hvad indstilleren mener, der er det nyskabende ved det indstillede program


24.  Årets Otto
Årets Otto er en ærespris, som gives til en person, hvis lange karriere i Tv branchen, man ønsker at hædre. Tidligere vindere af Årets Otto er Per Wennick, Jarl Friis-Mikkelsen, Thomas Heurlin, Karen Thisted, Mogens Vemmer, Michael Meyerheim, Søren Rye Petersen, Ingolf Gabold, Bo Damgaard, Lasse Jensen, Bubber, Sven Clausen, Ulla Therkelsen, Otto Leisner, Poul Martinsen, Troels Kløvedal og Poul-Erik Heilbuth.

25. Seerprisen
Alle programmer indstillet i en af Tvprisensprogramkategorier deltager automatisk i konkurrencen om Seerprisen.

 

ARRANGØR

HOVEDSPONSORER

FONDE OG ØVRIGE YDERE AF STØTTE