ENG
NYHEDSBREV

Foto: Ernst Tobisch

COPENHAGEN TV FESTIVAL SØGER PROGRAMKOORDINATOR

1. marts 2019

Elsker du tv, og er du en supertjekket koordinator, så er det måske dig, vi står og mangler til en tidsbegrænset projektansættelse. 


Copenhagen TV Festival søger en programkoordinator til at indgå i festivalteamet 2019. Programkoordinatoren bliver en del af et team på fire, som udgør Producentforeningens eventafdeling, og som hvert år arrangerer tv-branchens største must-go faglige festival, Copenhagen TV Festival.

Som del af et relativt lille team får du mulighed for at prøve kræfter med mange forskellige typer af opgaver, og samtidig får du udvidet dit netværk i tv-branchen betydeligt.

Jobbet
Programkoordinatorens primære opgaver er:

  • Skrive speakeromtaler og tekster til website
  • Indhente program og speakerfotos og beskære dem
  • Servicering af festivalens internationale speakere: booke fly, hotel, informere mm.
  • Koordinere og evt. redigere og tekste videoproduktion til SoMe
  • Pressekoordinering
  • Indgå og koordinere mindre sponsoraftaler
  • Planlægge og koordinere speakers-dinner
  • Være tovholder og kontaktperson for frivillige programassistenter
  • Stå for mødepraktik og lave referater i forbindelse med programudvalgsmøder
  • Ad hoc program- og produktionskoordinering

Dig

  • Du har et kendskab til branchen.
  • Du skriver og taler flydende dansk og engelsk.
  • Du har sans for koordinering, forstår at prioritere opgaver og taber ikke boldene.
  • Du har teknisk flair herunder basis kendskab til videoproduktion, filformater og Photoshop.
  • Du ved, hvad god service er, og forstår at navigere i kulturforskelle.
  • Du arbejder selvstændigt og tager gerne initiativ.
  • Du er god til at finde løsninger og vil kæmpe for at få tingene til at lykkes – til tiden.
  • Du kan tænke i praktik og logistik.
  • Du ved, at djævlen ligger i detaljen og er omhyggelig.
  • Du har let til smil og trives i en uhøjtidelig atmosfære.
  • Du har måske arbejdet med tv, events, markedsføring, pressekoordinering, sponsorer og/eller frivillige før.

 

Vi tilbyder
Vi kan tilbyde et udfordrende og sjovt job, hvor du er i kontakt med mange af tv-branchens danske og internationale topfolk. Du vil samtidig kunne glæde dig over at have gode kolleger og befinde dig i et rart arbejdsmiljø.

Ansættelsesvilkår
Det er tale om en tidsbegrænset projektansættelse i en fuldtidsstilling. Løn efter aftale.

Yderligere informationer fås hos festivaldirektør Mette Sig mette@cphtvfestival.dk og redaktør Camilla Pedersen camilla@cphtvfestival.dk

Ansøgningen skal sendes til job@pro-f.dk

Tiltrædelse
15. april 2019. Kontrakten ophører 31. august 2019.

Ansøgningsfrist
Fredag d. 15. marts 2019

Om Producentforeningen og Copenhagen TV Festival.
Copenhagen TV Festival arrangeres af Producentforeningen, som er branche- og arbejdsgiverorganisation for film-, tv- og spilproducenter. Afdelingen arrangerer Copenhagen TV Festival, Tvprisen, Spilprisen, The True Award og er co-arrangør af Copenhagen TV Series Masterclasses.

 

ARRANGØR

HOVEDSPONSORER

SPONSORER