ENG
NYHEDSBREV

ÅRETS TEMA: LETS PLAY

1. maj 2019

Det er endelig tid til at løfte sløret for årets tema, som i år er LET’S PLAY. 
 


Danskerne kan glæder sig over usædvanligt godt internet uanset, hvor de bor i landet, og bevæger sig derfor hurtigere fra flow til on demand end de lande, som vi normalt sammenligner os med. Det giver den danske tv-branche en unik mulighed for at være digitalt foregangsland og prøve nye strategier, metoder og indholdsformater af.

Samtidig er tv-markedet i konstant bevægelse med nye platforme, nye aktører og nye penge. Det er således endelig blevet tid at eksperimentere med måden, som vi laver forretning og indhold på. Tid til at grave lyst og leg frem.

Formanden for festivalens programudvalg Maria Thastum uddyber:

Der er alle mulige grunde til at se lyst på fremtiden. Vi ser nye samarbejdspartnere, nye måder at finansiere indhold på, og nye måder at publicere på. Der er derfor al mulig grund til at tage en legende tilgang i år. Let’s Play er enormt lystfyldt, afprøvende og afsøgende - og det synes vi passer enormt godt til der, hvor vi står lige nu. Desuden er det også et vigtigt signal at sende til branchen: at vi sammen skal dyrke legen og blive endnu bedre til at prøve ting af. Vi har en unik mulighed her i DK.”

Under temaet LET´S PLAY sætter Copenhagen TV Festival 2019 fokus på nyskabende, eksperimenterende cases, nye produktionsmetoder, på nye globale digitale trends og på, hvad tv-branchen kan lære af andre brancher som fx spil- og musikbranchen.

Copenhagen TV Festival afholdes d. 19.-20. august 2019 i Tivoli Congress Center.

 

ARRANGØR

HOVEDSPONSORER

SPONSORER