ENG
NYHEDSBREV

Reglerne for Tvprisen fastlægges af Copenhagen TV Festivals executive udvalg. Udvalget bestræber sig på løbende at sammensætte kategorierne således, at de afspejler tv-branchens udvikling.

 

SEKS INDSTILLINGSKRITERIER   Download reglerne til Tvprisen 2018 (pdf)

 

1.     Programmerne skal være danskproducerede.
2.     Programmerne skal være sendt på en dansk tv-station eller vist på en dansk tv-stations
        streamingtjeneste.
3.     Programmerne skal være vist første gang i perioden 1. november 2016 til og med 31. oktober 2017.
4.     De indsendte programmer skal falde under en af de foruddefinerede kategorier.
5.     Et program kan kun indstilles i én programkategori, med følgende undtagelser:

·       Et program kan både indstilles i én programkategori og som Årets Nyskabelse.

·       Et program kan både indstilles i én programkategori og som Bedste Indhold På Flere Platforme.

6.     Det samme program kan ikke indstilles af både produktionsselskab og tv-station. Produktionsselskaber og tv-stationer bedes koordinere deres indstillinger.

 

TO INDSTILLINGSREGLER
1.     Tv-stationer og produktionsselskaber bestemmer selv antallet af programmer, som indstilles pr. kategori.
2.     Copenhagen TV Festival forbeholder sig retten til at re-kategorisere indstillinger.

 

3 INDSTILLINGS DEADLINES

Fredag den 10. november 2017 kl. 16.00: Deadline for produktionsselskaber.
Torsdag den 23. november 2017 kl. 16.00: Deadline for tv-stationer.
Torsdag den 23. november 2017 kl. 16.00: Deadline for indstillinger til Årets Otto.


Ved deadline skal Copenhagen TV Festival have modtaget betaling for indstillingen, og det pågældende program skal være indstillet og uploadet på Tvprisens indstillingssite. Vær opmærksom på, at der kan komme forsinkelse på upload de sidste timer op til deadline, fordi mange er i gang med at uploade programmer på samme tid. Vi anbefaler derfor, at indstillere går i gang i god tid.

INDSTILLING OG UPLOAD AF PROGRAMMER
Indstilling af programmer og personer til Tvprisen foregår online via følgende link: film.provector.dk

For at indstille skal du først anmode om adgang til indstillingssitet. Herefter vil du modtage en mail med log in og password. Du kan ikke bruge din log in fra sidste år. Det anbefales at uploade i så høj opløsning som muligt i mp4/H.264 format. Stort set alle andre formater understøttes. Filen må dog max fylde 2 GB. Hvert enkelt program skal uploades, da det skal bruges til screening.

FOTO
Herudover skal der leveres et foto i høj opløsning og .jpeg-format for hver indstilling. Dette tilføjes i upload-proceduren. Fotoet vil blive brugt i forbindelse med offentliggørelse og diplomer til vinderne.

Upload til kategorien Bedste Event
Der må max uploades én times materiale. Hvis der er tale om en tidsmæssig langstrakt event
eller live-dækning, er det tilladt at redigere et sammendrag. Ved redigering af sammendrag
gælder følgende regler:

• Der må på ingen måde ændres på eller redigeres i de eksisterende optagelser eller rækkefølgen af begivenhederne.
• Der må ikke føjes nyt til, hverken video, lyd, grafik eller effekter.
• Hver gang der klippes i programmet/optagelserne, skal det fremgå tydeligt ved f.eks. at
   skærmen går i sort, med en wipe eller en anden klar breaker.


Upload til kategorien Bedste Content På Flere Platforme
• Indstil og upload program på Tvprisens indstillingssite
• Ud over at uploade programmet, skal indstiller sende en casebeskrivelse i et worddokument (max 200 ord) samt op til fem screendumps af content fra øvrige platforme. Send bilagene i en e-mail til projektkoordinator Susanne B. Hodges: susanne@cphtvfestival.dk
• Copenhagen TV Festival tillader sig at afvise indstillinger, hvor der ikke er indsendt casebeskrivelse og visuel dokumentation for content på flere platforme.

 

Upload til kategorien Bedste Online Format
• Indstil og upload program på Tvprisens indstillingssite
• Ud over at uploade programmet, skal indstiller sende en casebeskrivelse i et worddokument (max 200 ord) samt op til 5 screendumps som viser brug af forskellige online formidlings-  og fortællemæssige værktøjer fx brug af SoMe-platforme, memes, gif’er, thumbnails, grafikker osv. Send bilagene i en e-mail til projektkoordinator Susanne B. Hodges: susanne@cphtvfestival.dk
• Copenhagen TV Festival tillader sig at afvise indstillinger, hvor der ikke er indsendt casebeskrivelse og visuel dokumentation.

 

BETALING
Der betales et ekspeditionsgebyr på 1496,00 kr. ekskl. moms pr. indstilling, dvs. pr. indstillet program og pr. indstillet person. Alle betalinger foregår online. Ekspeditionsgebyret refunderes ikke, når en indstilling er gennemført.

Årets Otto er en særpris og derfor vederlagsfri. Alle i tv-branchen kan indstille, og det gøres via
en skriftligt begrundet indstilling. Send din indstilling til festivalsdirektør Mette Sig: mette@cphtvfestival.dk

Har du spørgsmål til Tvprisens regelsæt, kontakt projektkoordinator Susanne B. Hodges: susanne@cphtvfestival.dk / Direkte 7020 5508 / Mobil 2647 9190

For teknisk support, kontakt Provector: info@provector.dk / 7021 0407.

 

OFFENTLIGGØRELSE AF DE NOMINEREDE TIL TVPRISEN
De nominerede forventes at blive offentliggjort i midten af december. Det sker via Copenhagen TV Festivals nyhedsbrev, hjemmeside og sociale medier. Repræsentanter for de nominerede programmer og personer vil blive kontaktet direkte og informeret om det videre forløb.

 

ARRANGØR

PARTNERE OG HOVEDSPONSORER

FONDE OG ØVRIGE YDERE AF STØTTE

FESTIVAL PARTNERE