ENG
NYHEDSBREV

SPEAKERS:
ANNE DENCKER BÆDKEL

INFO OM SESSIONEN:
Tivoli Congress Hall
Torsdag 15:30
Branche, Trends, Seerne, Udsyn

NYT FRA FREMTIDSFORSKERNE



- mennesker og teknologi mod 2025

Vær med når to erfarne fremtidsforskere giver et billede af, hvor danskerne er på vej hen og fortæller om, hvordan vores hverdag og vaner vil ændre sig i de kommende år, der bliver præget af store forandringer i levevis og teknologi – og dermed vil også vores medievaner forandre sig.

Teknologien har ændret vores medievaner mere de sidste 10 år end de foregående 30. TV er ikke længere bare noget, vi ser på en TV-skærm, og traditionelle kanaler er udfordret af streamingtjenester og download.

De næste 5-6 år vil byde på lige så mange forandringer. Blandet andet vil selvkørende biler blive en hyppigt anvendt arena for medieforbrug, og interaktive digitale medier vil smelte sammen med virkeligheden i augmented reality og virtual reality.

Med stadigt stærkere digitale værktøjer vil mediebrugerne i stigende grad skabe, mixe og redigere deres eget højkvalitets-medieindhold i peer-to-peer netværk. Udbydere, der søger at være alt for alle, vil ende med at være ingenting for nogen, mens mediebrugerne sammensætter og medskaber deres egen, dybt personlige medieflade skabt ligeligt af entusiastiske amatører og dybt professionelle medieudbydere.

Kunstig intelligens vil komme til at spille en stor rolle, både med hensyn til at skabe medieindhold og til at hjælpe brugerne til at finde det indhold, de vil have, på tværs af store og små udbydere verden over, i en tid hvor sprogbarrierer ophører med at eksistere.

Fremtiden vil desuden byde på nye film med for længst afdøde filmstjerner: Oplev den nye, romantiske actionfilm med Marilyn Monroe, Humphrey Bogart, John Wayne og Judy Garland.

Kom og få et indblik i danskernes fremtid med fremtidsforsker Klaus Æ. Mogensen og Anne Dencker Bædkel fra Institut for Fremtidsforskning.

 


SESSIONS

 

ARRANGØR

HOVEDSPONSORER

FONDE OG ØVRIGE YDERE AF STØTTE

SPONSORER