ENG
NYHEDSBREV

DEBATTEN: ER JOURNALISTIKKEN I KRISE?



Debatten med Clement Kjersgaard sætter fokus på en lang række bekymrende tendenser: Fyringer af over 600 journalister i den skrevne presse – og måske kommende fyringer på DR og TV2 i forbindelse med det nye medieforlig.

Facebook, Google og algoritmer er ved at styre informationsstrømmene. Der ikke bliver brugt de samme ressourcer på undersøgende journalistik længere. Dybde er afløst af clickbaits. Og journalistikkens troværdighed i måling på måling har en faldende tendens. Fremkomsten af fake-news, alternative fakta og et kolossalt modpres fra industri og magthavere med spindoktorer, der gør alt for at undgå og undvige kritiske spørgsmål påvirker også. 

Så sagt meget kort: Hvad sker der med journalistikken, når alle de gængse forretnings- og dermed finansieringsmodeller går i opløsning? Hvad sker der med den 4. statsmagt, når ingen vil betale for den – og alle modstanderne får flere og flere ressourcer?

I panelet sidder blandt andre: 

Mads Brügger (Programchef, Radio24syv) 
Poul Madsen (Chefredaktør, Ekstra Bladet)
Kaspar Colling Nielsen (Forfatter)
Emma Holten (Redaktør, Friktion)
Jeppe Juhl (Stifter, NewSpeek Networks og 24nyt.dk)
Rasmus Nordqvist (Medieordfører, Alternativet)
Britt Bager (Medieordfører, Venstre)
Thomas Buch-Andersen (Kanalchef, P1)
Mikkel Hertz (Kanalchef, TV 2 News)
Tom Jensen (Chefredaktør, Berlingske)
 


SESSIONS

 

ARRANGØR

PARTNERE OG HOVEDSPONSORER