ENG
NYHEDSBREV

WHEN DOCUMENTARY GOES DIGITAL

4. juni 2018

Hvordan producerer man stærkt dokumentarisk indhold, når platformen skifter til at være digital?


I denne session har TV festivalen fået Englands nyeste stjerneskud, inden for den undersøgende dokumentar, Ellie Flynn og Benjamin Zands fra BBC til at fortælle, hvilke muligheder og udfordringer de ser for dokumentargenren i den nye digitale medievirkelighed.

Sammen med den danske dokumentarist og Cavlingvinder Miki Mistrati, der i dag arbejder som Executive Producer for Time Inc. i London og producerer programmer med Ellie Flynn, taler de om, hvordan produktionen udvikles digitalt.

Ellie Flynn er BBC Threes nye, unge journalistiske ansigt, der går undercover og dækker emner for den nye generation af medieforbrugere. Benjamin Zands er journalist og leder af BBC's første dokumentarenhed, som leverer digitalt indhold til hele BBC. 

“Både Ben og Ellie er fremadstormende unge journalister, som allerede er stjerner herovre. De er forbilleder for den nye generation af medieforbrugere, og det er vanvittig interessant at få lov til at arbejde og udvikle morgendagens indhold sammen med dem.” 
Miki Mistrati, Creative Director og Executive Producer, Time Inc.

 

ARRANGØR

PARTNERE OG HOVEDSPONSORER

FONDE OG ØVRIGE YDERE AF STØTTE