ENG
NYHEDSBREV

TV ABOUT SCARY CRIMINALS

27. juni 2017

Mød folkene bag nogle af de største gangster-dokumentarer.


Brutale likvideringer, skudopgør, hævndrab…Bandekriminalitet, rockere og gangstere fylder meget i nyhedsbilledet. Men hvordan kommer man som dokumentarist ind bag fænomenet - og helt tæt på de mennesker, som trykker på aftrækkeren? Er det muligt at finde ind til den logik, som driver bandemedlemmer til at sætte liv og velfærd på spil for ære og rygmærker? Og hvad får seerne iøvrigt ud af at komme helt ind under huden på den kriminelle livsstil?

De engelsk/hollandske dokumentarister Mags Gavan og Joost van der Valks står bag flere store dokumentarer om bander, blandt andre om Crips - og senest - om 1% bikergruppen Satudarah. Som seere er vi med til interne afstraffelser, opgør med rivaliserende bander og forhandlinger om overtagelser af bordeller.

Engelske Paul Blake er i hans nye serie Gangland gået et skridt videre. Efter at flere af hans potentielle medvirkende i det engelske bandemiljø blev dræbt eller røg i fængsel besluttede han ikke selv at deltage i optagelserne, men at udlevere go-pros til bandemedlemmer, som så optog sig selv. På den måde blev de befriet for mistanken om være at være “stikkere”. Men er det måden at komme tættere på sandheden?

Moderator er Thomas Heurlin, som i årtier har lavet tv med nogle af landets mest frygtede bander. 

 

ARRANGØR

PARTNERE OG HOVEDSPONSORER

FONDE OG ØVRIGE YDERE AF STØTTE

FESTIVAL PARTNERE