ENG
NYHEDSBREV

DEN SVÆRE 2´ER

12. juni 2017

Få hemmeligheden bag de succesfulde 2'ere og longrunners!


Det er efterhånden en fortærsket kliche, at 2’eren er svær på det store lærred. Det samme gør sig ofte gældende på TV!

Meget få danskproducerede tv-programmer har nemlig formået at bryde igennem lydmuren mere end én gang. Vi har derfor inviteret fire forskellige producenter, som på tværs af genrer har formået at gøre netop dette. Enten ved at producere en endnu stærkere sæson 2 – eller ved at give en longrunner en innovativ saltvandsindsprøjtning, så formatet stadig føles nyt og frisk.

På denne session fåes opskriften på hvordan den succesfulde 2´er produceres. Uden at afsløre de hemmelige ingredienser på forhånd, kan vi garantere, at vi finder saft og kraft inde i maskinrummet på den katapulterende 18. sæson af Robinson Ekspeditionen.

En anden ingrediens tager vi fra Løvens hule, hvor grebene og tonaliteten på den opfølgende sæson blev finpudset efter inspiration fra andre formater.

Og endelig hentes de sidste to ingredienser fra henholdsvis Kurs mod fjerne kyster og Shit Happens, hvor førstnævnte handler om at tro på egne fornemmelser og bringe det rigtige cast i fokus, mens sidstnævnte eksempel fra fiktionens verden i højere grad satser på streaming frem for flow.

Med fjernsynselskeren og sladderdronningen Ditte Okman til at guide os igennem denne farverige buket af learnings og anekdoter er der garanti for en mindeværdig session. 

 

ARRANGØR

PARTNERE OG HOVEDSPONSORER

FONDE OG ØVRIGE YDERE AF STØTTE

SPONSORER

FESTIVAL PARTNERE