ENG
NYHEDSBREV

Foto: Mads Nielsen/DR

IRENE STRØYER ER NY FORMAND FOR PROGRAMUDVALG!

2. marts 2017

Irene Strøyer skal med sin innovative og modige tankegang sætte sit præg på Copenhagen TV Festival 2017


DR3's kanalredaktør Irene Strøyer er vant til at være klassens frække dreng, når hun i spidsen for DR3 ofte tager det modige frem for det sikre valg. Nu skal hun præge årets TV Festival.

"Som fagmenneske er programudvalget en sindssyg fantastisk mulighed for at gå i dybden med tendenserne. Jeg bliver aldrig træt af at tale om fremtidens indhold, og jeg vil gerne være med til at holde samtalen igang. Og det er lige præcis det, rollen som formand for programudvalget skal være med til", påpeger Irene. 

Sammen med den øvrige programledelse festivalchef Mette Sig og redaktør Maria Hougaard, er Irene ved at sammensætte et stærkt programudvalg, hvor branchen er bredt repræsenteret. Udvalget skal være med til at udvikle og tilrettelægge inspirerende sessions med Irene som formand.

"Vi er stolte af, at Irene Strøyer har sagt ja til at være programudvalgets formand. Irene er en engageret og visionær person med stort udsyn og mod til at udfordre grænserne for, hvad indhold er og kan. Det gør hende til inspirator og et perfekt match for os og Copenhagen TV Festival. Jeg glæder mig meget til dette nye, spændende samarbejde", fortæller festivalchef Mette Sig.

Irene Strøyer har været kanalchef på DR3 siden 2013. Tidligere var hun redaktør på tværs af DR1, DR2 og DR3. Irene har også været faktaredaktør på TV2. Irene har læst journalistik på RUC og har en baggrund som tilrettelægger, redaktionschef og producent hos Bastard Film, Koncern TV og Eyeworks.  


Velkommen til Irene!


Copenhagen TV Festival finder sted den 17. og 18. august 2017.

Formanden sidder i max to år. Palle Strøm er afgående formand efter to år i rollen. Programudvalgets formand bliver udpeget af Copenhagen TV Festivals executive udvalg. Formanden for programudvalget skal være en respekteret tv-faglighed med stort udsyn, som kan indgå i festivalens ledelse som fast sparringspartner.

Executive udvalget består af partnerne bag Copenhagen TV Festival og er festivalens øverste organ. Medlemmerne er: Pil Brandstrup (DR), Sune Roland (TV 2), Kenneth Kristensen (TV3), Anne Garlichs (Discovery Networks Denmark), Lau Rabjerg-Eriksen (Nordisk Film TV), Thomas Heurlin (Koncern), Klaus Hansen (Producentforeningen), Mette Sig (Copenhagen TV Festival).

 

ARRANGØR

PARTNERE OG HOVEDSPONSORER

FONDE OG ØVRIGE YDERE AF STØTTE

SPONSORER

FESTIVAL PARTNERE