ENG
NYHEDSBREV

ÅBEN FOR INDSTILLINGER!

24. oktober 2017

Nu kan du indstille dit program til Tvprisen 2018. Det bliver igen i år en fagjury, der beslutter, hvem vinderne er.


Det er nu, du som produktionsselskab eller tv-station kan indstille årets bedste programmer til Tvprisen 2018. Programmerne skal være vist første gang i perioden 1. november 2016 til og med 31. oktober 2017.

Fagjury
Vinderne findes igen i år af en fagjury bestående af nøje udvalgte folk fra branchen. De sidste to år har det været meget klart i evalueringen blandt deltagerne, at der ønskes fagjuryer, for at sikre, at der gåes i dybden med hvert enkelt indstillet program.

Det er executive udvalget, der udpeger jurymedlemmerne og er med til at balancere dem. De udvalgte jurymedlemmer må ikke have haft beslutningskraft på et program, der er indstillet i den kategori, de sidder i. Der er 20 juryer med 5-7 medlemmer. 

Executive Udvalget består af Pil Brandstrup, DR, Sune Roland, TV 2, Anne Garlichs, Discovery Networks Danmark, Kenneth Kristensen, TV3, Lau Rabjerg-Eriksen, Nordisk Film TV, Thomas Heurlin, Impact TV, Klaus Hansen, Producentforeningen og Mette Sig, Copenhagen TV Festival/Producentforeningen

Deadlines
Her kan du læse om reglerne for indstilling og se de 24 kategorier.

Fredag den 10. november 2017 kl. 16.00: Deadline for produktionsselskaber.
Torsdag den 23. november 2017 kl. 16.00: Deadline for tv-stationer.
Torsdag den 23. november 2017 kl. 16.00: Deadline for indstillinger til Årets Otto.

Instilling og upload
Indstilling af programmer og personer til Tvprisen foregår online via følgende link: film.provector.dk

 

ARRANGØR

PARTNERE OG HOVEDSPONSORER